Uddrag af romanen "Stoner" (analyse)

Fremstillingsformer og fortælleforhold:

Fortælleforhold:

I uddraget af romanen ”Stoner”, ser vi en implicit 3. persons fortæller. Fortælleren er samtidig alvidende Dette ses bland andet på side 2 hvor der står følgende:

”Han havde ønsket sig kærlighed; og han havde fået kærlighed og givet afkald på den, givet slip og ladet den forsvinde i mulighedernes kaos. Katherine, tænkte han ”Katherine”.

Her ser vi både at fortælleren er 3. persons fortæller, men samtidig kan vi også konkludere at fortælleren også er alvidende, da vi både hører omkring hvad hovedpersonen tænker og føler, samt omkring hans følelser.

Fremstillingsformer:

Beskrivelse/beretning:

Uddraget er generelt opbygget som en beretning af hans liv. Vi får hurtigt fortalt omkring både kone, affære samt jobbet som lærer. Dette er dog ikke noget der bliver lagt specielt stor vægt på. Dog ser vi flere gange nedslag i hans liv, og disse nedslag er skrevet som beskrivelser. Dette ser vi f.eks. på sidste side:

”Han så dem tydeligt; der var tre par. Pigerne var langlemmede og yndefulde i deres lyse sommerkjoler, og drengene så på dem med henrykt og forvirret undren. De gik let hen over græsset, næsten uden at røre det, uden at efterlade noget spor”

Her ser vi en beskrivelse af en situation hvor hovedpersonen kigger ud af vinduet fra sit dødsleje.

Refleksion:

Undervejs i uddraget ser vi også et par refleksioner, hvor hovedpersonen tænker over nogle begivenheder. Dette ser vi for eksempel på sidste side hvor hovedpersonen sætter spørgsmålstegn ved hans egne tanker: ”Hvad havde du forventet? tænkte han igen”.

Scenisk- eller panoramisk fremstilling:

Uddraget er hovedsageligt skrevet med en panoramisk fremstilling. Vi kommer hurtigt igennem flere begivenheder i hovedpersonens liv, hvor vi oplever at fortalte tid er meget længere end fortælletiden. Dog oplever vi at der ved vigtige begivenheder bliver slået om i scenisk fremstilling. Dette ser vi f.eks. på side 2:

”Noget tungt pressede mod hans øjenlåg. Han kunne mærke dem skælve og så fik han dem åbnet. Det var lyset, han mærkede, en eftermiddags klare solskin. Han blinkede og tog apatisk den blå himmel i betragtning og solens strålende kant, som han kunne se gennem sit vindue.”

Her oplever vi at fortælleren går langt mere i detaljen med at beskrive situationen, og vi oplever samtidig at den fortalte tid nærmer sig fortælletiden.

Hvordan vurdere han sit liv?

Umiddelbart er det jo en fiasko, men er det også den afsluttende vurdering? Hvad mener Stoner og hvad mener den implicitte fortæller?

I starten af uddraget virker det helt klart til at Stoner mener at hans liv har været en fiasko. Han havde kun haft to venner hvoraf den ene døde i krigen. Hans ægteskab mislykkedes og han havde en affære med Katherine. Han blev lærer som han havde ønsket, men synes ikke selv at han var blevet så god som forventet. Sådan kan man fortsætte.

Men efterhånden som man kommer længere ind i uddraget, virker det som om at Stoner acceptere sit livs forløb, samt hvad han har opnået. Han har fået skrevet en bog som han er meget stolt af, og som han føler er en del af sig selv. Derudover som om at han har accepteret hvordan hans liv har været. Dette ser vi bl.a. på sidste side:

”En følelse af, hvem han var, kom over ham med pludselig styrke, og han mærkede kraften deri. Han var sig selv, og han vidste, hvad han havde været.”

Her er det som om at han kan mærke ”styrken” i sig selv. Altså er det som om at han kan mærke alle sine gode sider/de gode ting han har oplevet i livet. Derudover ville dette være et underligt ordvalg, hvis det var man føler at sit liv har været en fiasko

Tænk på Freuds tanker om at vi efterstræber døden fordi den giver os overblik: er det tilfældet for Stoner?

I starten efterstræber Stoner ikke døden. I stedet prøver han på at ”holde fast” i livet, og tror derudover også at kroppen er i stand til langt mere end vi tror: ”Kødet er stærkere, tænkte han; stærkere, end vi tror. Altid vil det bare blive ved.”. Men efterhånden som han gennemgår sit liv, og fokusere mere og mere på de gode ting han har opnået i livet, slapper han mere og mere af, og giver til sidst slip på sit liv.